Søg mere viden om papirisolering

Mange faktorer spiller ind på valget af isoleringsmateriale. Vi gør os umage med at oplyse og informerer om vores produkter, således at arkitekter, ingeniører og håndværkere kan træffe en kvalificeret beslutning om, hvilket produkt der skal bruges til den konkrete isoleringsopgave.

Nedenfor kan du læse mere om papirisolering - også kaldet papiruld, og du er også velkommen til at kontakte os.

Vi gør os umage med at yde kvalificeret rådgivning, og vi står gerne på mål for kvaliteten af vores papirisolering.

Lambdaværdi eller varmeledningsevne

Lambdaværdi eller U-værdi udtrykker den energimængde, der pr. time strømmer gennem 1 m2 af konstruktionen, ved en temperaturforskel på 1°C.

Princippet er, at man måler hvor meget energi (W) der skal bruges i timen for at opretholde en temperaturforskel på 1°C, når det pågældende materiale er 1 meter tyk og overfladen udgør 1 m².

Jo lavere U-værdi – desto bedre isolere bygningsdelen.

 

Warmfiber papirisolering har en lambdaværdi på λ 0,037. Den typisk på batts- eller pladeisolering er mellem λ 0,037 til λ 0,034. Klik her for dokumentation på lambdaværdi for Warmfiber papirisolering.

Handy isolering har en lambdaværdi på λ 0,039. Klik her for dokumentation på lambdaværdi for handy isolering

I beregningerne af et isoleringsprodukts lambdaværdi tages der dog ikke højde for problemer med hverken tilpasnings- eller tilskæringsunøjagtigheder og stødflader ved brug af batts eller plader til isolering – dette undgås helt med indblæsning af løsfiber, da det slutter tæt til konstruktionen og eventuelle installationer; elledninger, vandrør og ventilationsrør.

Ydermere betyder strukturen og densiteten i papirisoleringen, at der opnås en væsentligt højere lufttæthed, se test om lufttæthed for Warmfiber. Dette har især stor betydning i tagkonstruktioner, som ofte udsættes direkte for vindpåvirkning.

Summen af disse faktorer betyder, at der oftest er et mindre varmetab ved brugen af papirisolering sammenholdt med traditionelle isoleringsbatts - altså samlet set en reel lavere lambdaværdi - bedre isoleringsevne.

Brandhæmmende og modstandsdygtigt mod råd og svamp

I overensstemmelse med gældende grænseværdier tilsættes papirisoleringen Aluminium hydroxid, som er et brandhæmmende stof som forekommer i naturen som mineralet gibbsit (også kendt som hydrargillit).

For at undgå råd og svamp tilsættes der bor salte i overensstemmelse med gældende grænseværdier. Der er ind imellem drøftelser af det hensigtsmæssige i at tilsætte borater til celluloseisolering. Vi fastholder dog tilsætningen af borater, da de er meget virkningsfulde, og vi henholder os til at den mængde vi tilsætter er under de fælles europæiske grænseværdier. Det sikrer at der ikke er nogen sundhedsrisiko ved brugen af vores papirisoleringsprodukter. Papirisolering er således fuldt ud godkendt, efter fælles europæiske standarder. Se Datablade og brochure.

Ydermere kan smitsomme skadedyr som mus, rotter, mår osv. ikke overleve i papirisolering, da papirisoleringens naturlige evne til at optage og transporterer fugt kombineret med de tilsatte bor salte betyder, at skadedyrenes slimhinder udtørrer. Således vil eventuelle skadedyr helt automatisk finde andre opholdssteder end i den celluloseholdige isolering. Det modsatte gælder for mineraluld, hvorfor det anbefales at fjerne mineraluld, som har været angrebet af skadedyr, før der efterisoleres med papiruld.

Læs mere om myndighedernes håndtering og undersøgelse af brugen af borater her

Det skal nævnes at langt den største del af de borater, der bruges i EU inklusiv Danmark bruges til fremstilling af glas og glasuld. Se rapport om Strategi for risikohåndtering af visse borstoffer her

Brandteknisk information

Vedrørende vurderingen af papirisoleringens brandmodstand er det som med al andre isoleringsmaterialer, at det er den samlede bygningskonstruktion, der er afgørende for hvor lang en brandmodstand en given bygning har. Det vil sige at det er samspillet mellem isoleringsmaterialet og konstruktionen som er afgørende, og her skal konstruktionen inkl. isolering samlet set naturligvis leve op til brandkravene.

Warmfiber Papirisolering har følgende brandklasse:

• Klasse E i henhold til EN 13501-1

• Svarende til Klasse B2 i henhold DIN 4102

Handy isolering har følgende brandklasse:

B –s1, d0

• Ved en densitet på 33-60 kg/m3
• Minimum tykkelse på isoleringslaget ≥ 200 mm
• Vertikalt og horisontalt i sammenhæng med ikke brandbare
  overflader

Klasse E i henhold til EN 13501-1

Papirisoleringen er brandhæmmende og vil typisk skulle indgå i en BD30 eller BD60 konstruktion hvilket betyder at konstruktionens evne til at modstå brand skal være på minimum 30 eller 60 minutter. Det sikrer at man har den fornødne tid til at forlade og evakuerer bygningen. Det er jo ikke til megen gavn at isoleringen er intakt, hvis bygningskonstruktionen udenom er brændt væk.

Organisk materiale

Papirisolering er et organisk produkt baseret på træfiber, hvilket giver det sammenlignelige egenskaber som træ. Det er åndbart og kan optage, transportere og afgive fugt. Det kan optage op til 2½ gang sin egenvægt i fugt - nøjagtig ligesom træ.

Disse egenskaber er med til at sikre et mere konstant og årstidsuafhængigt indeklima og det betyder samtidig, at der ikke er krav til at benytte dampspærre ved brug af papirisolering.  Der er heller ikke krav om dampspærre i fald Warmfiberen benyttes til efterisolering ovenpå eksisterende mineraluld.

Egenskaberne i papirulden afprøves blandt andet hos DTU for at vurdere om de er fugttransporterende egenskaber giver flere muligheder.

Undgå fugtproblemer

Ved efterisolering af et loft, hvor der er i forvejen er isoleret med mineraluld, er det vigtigt at sikre at dugpunktet flyttes op til den nyudlagte papiruld. Det skyldes at celluloseholdig isolering kan transportere fugten op til den ventilerede overflade, hvorimod mineralulden holder på fugten.

Grunden til at der kommer fugt indefra huset er, at dampspærren som oftest er utæt, hvorfor der trænger fugt inde fra huset og ud gennem loft og op gennem isoleringen. Bruges papiruld til efterisolering er der ikke grund til at reparere dampspærren, det er kun nødvendigt såfremt der efterisoleres med mineraluld. Se dokumentation her.

Du kan læse yderligere om celluloseholdig og organisk isolering via dette link

Papirisolering er fugttransporterende

Netop denne egenskaber er en helt afgørende forskel i forhold til mineraluld, som kræver en intakt dampspærre. Også ved yderligere efterisolering med mineraluld er det et krav, at den eksisterende dampspærre er fuldt intakt, det betyder at dampspærren, ved efterisolering med mineraluld skal inspiceres og udskiftes, hvis ikke den er intakt.

Ved isolering med papirisolering oven på mineralud

Man flytter dugpunktet ved at sikre at papirulden udgør majoriteten af den samlede isoleringshøjde. Der kan være flere faktorer, som spiller ind i denne vurdering, men som udgangspunkt gælder følgende principper:

Eksempel 1

Loftet er i forvejen isoleret med 100 mm mineraluld. Her anbefales det at udlægge yderligere 200 mm papirisolering for at sikre at dugpunktet flyttes op i papirisoleringen. Samtidig skal der sikres rigelig med ventilation over isoleringen.

Eksempel 2

Loftet er i forvejen isoleret med 200 mm mineraluld. Her anbefales det at udlægge minimum yderligere 250 mm for at sikre at dugpunktet flyttes op i papirisoleringen. Samtidig skal der sikres rigelig med ventilation over isoleringen.